Hvad drømmer du om?

Skrevet af Lotte Voigt Arnsted
03-01-2014

 

Jeg hørte forleden for første gang begrebet nytårs depression, og sjovt nok så ringede der en klokke! Angsten for at slippe det år der er gået – miste noget jeg har bygget op, relationer jeg har fået - og kan jeg mon præstere lige så godt i år som sidste år? Alle disse tanker giver masser af mening på en dårlig dag, og måske er det det der driver os til at sætte mål for det nye år.

Men året er startet og vi er langt forbi d. 2. januar - tilbage i musehjulet. Behovet for at mærke lidt effektivitet omkring os efter så mange dages slendrian opstår, så vi fortsætter hvor vi slap, med alt for mange projekter, og ukritisk på overfladen fortsætter vi i samme rille.

 

Og hvor blev så målene og de gode intentioner af?

 

Jeg har lært at vi selv skaber vores liv, et godt stykke hen af vejen, og jeg ved at når jeg har de bedste intentioner og et ønske om at skabe gode årsager omkring mig – så er det et ovenud skønt sted at være. Så denne tid på året er perfekt til at dvæle lidt ved – ja sådan cirka det hele - alle facetter af tilværelsen.

For mig kræver det at jeg har fuldt fokus, og ikke lader mig forstyrre af hvad der forventes af mig, eller rettere hvad jeg tror der bliver forventet af mig
. Den bedste version af mig er når jeg er i balance, gør noget godt for mig selv, er stolt af mig selv, gør noget godt for andre, er en god mor, kæreste, søster, datter, kollega, verdensborger - og alting starter med en sund, stærk og rask krop så jeg kan være fri til at opleve og nyde verdenen så længe jeg orker.

Hvis vi dvæler i og ved vores indre visdom så kommer de ærlige svar frem, dem der er blottet for det vi er programmet til at synes og tænke om os selv og vores formåen, hvad vi fortjener eller ikke fortjener og har vi papir og kuglepen ved hånden så er det genialt at skrive ned og omprogrammere, reboot’e eller psyke dig selv ind i et år der er fyldt med de bedste intentioner og drømme. Og hvem ved - hvis du starter med 20 gode intentioner og visioner og ”kun” har nået de 10 af dem når året er omme, ja så er det faktisk ikke så skidt endda. Jeg ønsker dig et smukt og stærkt 2014.


Hvad drømmer du om?

 

"Be self-healing, self-sustaining, & self-sufficient by connecting to the greatest doctors on the planet: dr. Sun, dr. Water, dr. Earth, dr. Food, dr. Silence, dr. Exercise, and dr. Nature"

# Mariel Hemingway. Actress/Advocate/Author

 

"Don’t ask the world for permission to be beautiful, smart and amazing…Give Them Notice!!!!"

# Lisa Nichols, NY Times Best-Selling Author “No Matter What”

 

 

De kærligste hilsner

Lotte

 

 

Kategorier

Kommentarer

    1

    Skriv en kommentar